Mindhelper
Mindhelper er en national digital platform, der har til formål at fremme mental sundhed blandt unge.
Mindhelper bidrager både til forebyggelse og reduktion af mistrivsel hos unge ved at give viden, støtte og konkrete redskaber til at håndtere svære følelser og udfordringer i ungdomslivet.
Det motiverer mig at vide, at jeg måske er med til at hjælpe nogen.
Bygget med – og for – unge
Mindhelper er udviklet tæt sammen med de unge, som tilbuddet er til for. Unge er med hele vejen fra idé og udvikling til test og evaluering gennem workshops, interviews, brugertests og et fast ungepanel, som løbende bidrager med input til indhold, sprog, formater og brugeroplevelse.
Samarbejde med unge er afgørende, fordi et tilbud til unge kun virker, hvis det opleves som relevant, troværdigt og let at spejle sig i. Vi udvikler Mindhelper med afsæt i unges hverdag og digitale vaner, fordi vi vil skabe et trygt og brugervenligt digitalt rum, hvor unge kan finde viden, støtte og konkrete redskaber, der giver mening for dem.

Jeg ved, at når forløbet kommer fra Mindhelper, så er materialet gennemarbejdet og kvaliteten i top.
Vi understøtter fagpersoner i at hjælpe unge
Mindhelper understøtter også fagpersoner omkring de unge i at sætte de unges mentale trivsel på dagsordenen. Til dette formål har Mindhelper udviklet forløb, som kan anvendes direkte i uddannelseskontekster af fx vejledere og undervisere i folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

Støtte til unge, når livet er svært
Mindhelper er en national, offentlig og lavtærskel digital indgang til støtte for unge. Her kan unge anonymt og uden ventetid få viden, spejling og konkrete redskaber på egne præmisser. De kan også blive guidet videre til relevant hjælp, når behovet rækker ud over det digitale rum.
Mindhelper er derfor ikke kun et website. Det er en del af den bredere indsats for tidlig hjælp til unge i mistrivsel. En fælles platform, der kan skabe bedre sammenhæng mellem unge, de voksne omkring dem og de tilbud, der findes i kommune, civilsamfund og sundhedsvæsen.
Har du spørgsmål til Mindhelper?
Vil du høre mere om, hvordan Mindhelper styrker arbejdet med unges mentale sundhed – eller hvordan platformen kan indgå som digital støtte, selvhjælp og vejvisning? Vi fortæller gerne mere om vores indhold, samarbejder og erfaringer med at udvikle løsninger med og for unge.
Bjørn Noer
Mindhelper